Gavebrev: gaveafgift og særeje

At give en gave til sine børn eller børnebørn er noget af det dejligste, man kan. Det kan være en pengegave til en udbetaling, en bil eller noget, der har gået i arv. Et gavebrev sikrer, at alle ved, at det var en gave. Og det kan sikre, at gaven bliver hos den, du gav den til.

Hvad er et gavebrev?

Et gavebrev er et kort dokument, der viser, at der er givet en gave. Det står, hvem der giver, hvem der får, og hvad gaven er.

Gavebrevet dokumenterer, at der er tale om en gave og ikke et lån. Det kan være vigtigt senere, fx hvis modtageren bliver skilt, eller når et dødsbo skal gøres op.

Der er ingen formkrav til gaver i loven. Giver og modtager skriver under og sætter dato på. I behøver ikke vidner eller notar.

Gem gavebrevet bagefter. I skal hver have et eksemplar, så både giver og modtager kan finde det, hvis spørgsmålet en dag kommer op.

Hvor meget kan man give afgiftsfrit?

Gaver til børn, forældre og anden nær familie er afgiftsfri op til 80.600 kr. (2026) pr. modtager. I 2025 var grænsen 76.900 kr. (2025). Til svigerbørn er grænsen 28.200 kr. (2026).

Søskende hører ikke med til kredsen i 2026. De kommer med fra 1. januar 2027.

Se de aktuelle beløb på skat.dk.

Gaveafgift, når gaven er større

Er gaven større end grænsen, betales der 15 % i gaveafgift af det beløb, der ligger over.

Gaven skal anmeldes til Skattestyrelsen senest den 1. maj året efter. Afgiften betales samme dag, som gaven anmeldes. Sæt gerne en påmindelse i kalenderen, så fristen ikke glider.

Gaver til andre end nær familie

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, så længe ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse.

Giver du en gave til en, der ikke er nær familie, fx en ven, er gaven skattepligtig indkomst for modtageren. Modtageren skal selv oplyse gaven til Skattestyrelsen.

Særeje: gaven bliver hos modtageren

Er modtageren gift, indgår gaven som udgangspunkt i delingen ved skilsmisse. Men som giver kan du bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje.

En gavegiver kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale i en ægtepagt. Det står i § 23 i lov om ægtefællers økonomiske forhold. Det kan fx være fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje. Forskellen forklarer vi i Ægtepagt og særeje: guide.

To ting er vigtige:

• Tidspunktet. Bestemmelsen skal træffes senest samtidig med gaveløftet eller gaven. Kommer den bagefter, virker den ikke. Derfor er det smart at skrive den i gavebrevet.
• Ægtefællerne kan ikke aftale sig ud af det. En ægtepagt om særeje, som en giver har bestemt, er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med giverens bestemmelser (§ 14).

Det gælder gaver, du giver, mens du lever. Vil du bestemme særeje for arv, skal det stå i et testamente.

Gaver af fast ejendom

Giver du en bolig eller et sommerhus, kan gavebrevet ikke stå alene. Ejendommen skal overdrages med et skøde, der tinglyses. Det kan en advokat eller en ejendomsmægler hjælpe med.

Gave eller lån?

Nogle vælger at låne pengene ud i stedet for at give dem. Så kan man eftergive en del af lånet hvert år. En eftergivelse regner Skattestyrelsen som en gave, så de samme grænser gælder. Læs mere i Familielån: guide.

Hvad koster det hos os?

Et gavebrev koster 249 kr.. Du betaler først, når du har udfyldt spørgsmålene, og du har 14 dages fortrydelsesret. Vi yder ikke juridisk rådgivning, men vi forklarer valgene, så du selv kan træffe dem.

Kom i gang

Er du klar, kan du lave et gavebrev. Vil du se, hvad vi ellers kan hjælpe med, så se alle vores dokumenter.