Arveafkald
Når en arving siger nej til sin arv, enten før arveladeren dør eller bagefter. Afkaldet gælder også arvingens egne børn, medmindre deres arveret er forbeholdt.
- Arveafkald
- Lovtekst: Arveloven
De ord, du møder i testamenter, ægtepagter, fuldmagter og dødsboer, forklaret kort og i almindeligt sprog.
Forklaringerne er generelle og giver et overblik. De er ikke juridisk rådgivning. Opslagene henviser til loven på retsinformation.dk, hvor du kan læse de præcise regler.
Når en arving siger nej til sin arv, enten før arveladeren dør eller bagefter. Afkaldet gælder også arvingens egne børn, medmindre deres arveret er forbeholdt.
En gave til en arving, hvor I aftaler, at værdien senere trækkes fra i arvingens arv. Det er værdien, da gaven blev givet, der trækkes fra.
Den person, hvis arv det handler om. Det er den, der dør, eller den, der laver et testamente.
Afgift til staten af arv. En ægtefælle betaler ingen boafgift. Børn og anden nær familie betaler 15 % af den del af boet, der er over et bundfradrag, og andre arvinger betaler mere.
En advokat, som skifteretten udpeger til at gøre et dødsbo op, fx når arvingerne ikke kan eller vil skifte privat.
En opgørelse over dødsboets værdier, gæld, indtægter og udgifter, og hvordan arven fordeles. Ved privat skifte skal den sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.
Et dokument, hvor forældre skriver, hvem de ønsker skal have forældremyndigheden over deres børn, hvis de dør. Ønsket følges, medmindre det ikke er bedst for barnet.
Formue, der deles lige mellem ægtefællerne ved separation, skilsmisse og død. Alt er delingsformue, medmindre der er aftalt særeje.
Alt det, en afdød person ejede og skyldte. Boet gøres op ved et skifte, fx privat skifte eller hos en bobestyrer, før arven fordeles.
En lettere form for privat skifte, hvor arvingerne ikke skal lave en boopgørelse. Det kræver bl.a., at der ikke skal betales boafgift, og at boet ikke er skattepligtigt.
Ansvaret for et barn og retten til at træffe de store beslutninger om barnets forhold. Forældre kan have fælles forældremyndighed, eller den ene kan have den alene.
En fuldmagt, hvor du selv bestemmer, hvem der skal tage sig af dine forhold, hvis du senere ikke kan på grund af sygdom eller svækkelse. Den oprettes digitalt, vedkendes for en notar og sættes først i kraft af Familieretshuset, når det bliver nødvendigt.
Den del af arven, der ikke er tvangsarv. Den kan du frit bestemme over i et testamente. Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du bestemme over det hele.
Et dokument, hvor du giver en anden lov til at handle på dine vegne, fx over for banken eller ved et salg. Du bestemmer selv, hvad fuldmagten omfatter, og som hovedregel kan du tilbagekalde den.
Særeje, der gælder både ved skilsmisse og ved død. Ved skilsmisse beholder hver sit særeje, og ved død går særejet til ægtefællen selv eller til dennes arvinger.
Et dokument, der beskriver en gave, hvem der giver, og hvem der får den. I gavebrevet kan giveren bestemme, at gaven skal være modtagerens særeje. Om gaven skal anmeldes og beskattes, afhænger af beløbet og af, hvem modtageren er.
Særeje ved skilsmisse, mens det ved død afhænger af, hvem der dør først. Ægtefællerne kan fx aftale, at særejet kun er fuldstændigt for den af dem, der lever længst.
Arv efter loven, altså når der ikke er et testamente. Efterlader du ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler resten. Har du hverken børn eller børnebørn, arver ægtefællen det hele.
En bestemt ting eller et bestemt beløb, som et testamente giver til en person eller en forening, fx et maleri eller et smykke. Den, der får et legat, kaldes legatar.
Dine børn og deres efterkommere, fx børnebørn. Livsarvinger er tvangsarvinger og har altid krav på en del af arven.
Notaren hører til byretten. Notaren kontrollerer, hvem du er, og bekræfter din underskrift, fx på et testamente. En fremtidsfuldmagt skal også vedkendes for en notar.
Arvingerne gør selv dødsboet op. Det kræver bl.a., at alle arvinger ønsker det, og at boet kan betale sin gæld. Arvingerne har ansvaret og kan komme til at hæfte for boets gæld.
En aftale mellem dem, der ejer en bolig sammen, fx samlevende. Den beskriver bl.a. ejerandele, og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Den kan tinglyses på boligen.
Samlevende arver ikke hinanden efter loven. Med et testamente kan samleveren arve friarven, og opfylder parret lovens betingelser, kan de arve hinanden næsten som ægtefæller.
Den tid, et barn er sammen med den forælder, barnet ikke bor hos. Forældrene kan selv aftale samværet skriftligt.
Den del af byretten, der tager sig af dødsboer. Skifteretten kontakter de pårørende efter et dødsfald og afgør, hvordan boet skal gøres op.
Særeje, der kun gælder ved separation og skilsmisse. Dør en af ægtefællerne, deles formuen, som om den var delingsformue.
Formue, der ikke skal deles med ægtefællen. Særeje kan aftales i en ægtepagt, eller den, der giver en gave eller arv, kan bestemme det.
Børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til, også kaldet særbørn. Har den afdøde særbørn, kan den efterlevende kun sidde i uskiftet bo, hvis særbørnene giver samtykke.
Et dokument, hvor du bestemmer, hvem der skal arve din friarv, og fx om arven skal være særeje. Testamentet skal som hovedregel underskrives hos en notar eller med to vidner for at være gyldigt.
Arv, som nogen får, fordi det står i et testamente, i modsætning til arv efter loven. Et testamente kan kun bestemme over friarven.
Registrering i et offentligt register, så en rettighed gælder over for andre. En ægtepagt tinglyses i personbogen, og en samejeoverenskomst kan tinglyses på boligen.
Den del af arven, som ægtefællen og livsarvingerne har krav på, uanset hvad der står i et testamente. Tvangsarven er en fjerdedel af den arv, de ville have fået efter loven.
Når en ægtefælle dør, kan den efterlevende overtage fællesformuen uden at dele den med børnene, så arven efter den afdøde først deles senere. Har den afdøde særbørn, kræver det deres samtykke.
Et testamente, der underskrives, mens to vidner er til stede på samme tid. Vidnerne skal være fyldt 18 år, og testamentet må ikke tilgodese dem selv eller deres nærmeste.
En person, som myndighederne udpeger til at tage sig af en voksens forhold, når personen ikke længere selv kan. Med en fremtidsfuldmagt har du selv valgt, hvem der skal hjælpe dig.
En aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om deres formue, fx særeje. Den er kun gyldig, når begge har skrevet under, og den er tinglyst i personbogen.
Mangler du et ord? Skriv til os. Se også alle dokumenter og priser.